Om buildIN

BuildIN er et samarbejde mellem Teknologisk Institut og 3dbyggeri Danmark. Vi har skabt en samlet løsning til branchen; en seriøs database, der skaber kontakt mellem relevante faggrupper og producenter og leverandører af byggematerialer, så du som producent kan få vist dine produkter på både Bygviden.dk og digitaleprodukter.dk, og kun vedligeholde ét sted.

BuildIN er den bagvedliggende database for både Bygviden.dk og digitaleprodukter.dk. Målet er at sætte slutbrugeren af de tilknyttede hjemmesider (dvs. arkitekten, ingeniøren og de udførende) i kontakt med det gode professionelle produkt og dermed sikre, at hele værdikæden tænkes igennem fra prejektet til det færdige projekt. Ved at skabe let tilgang til de byggefaglige informationer, ønsker vi at bidrage til at minimere fejl og mangler i byggeriet.